Stolthedens og tilbageholdenhedens skranker blev fjernet. Der blev aflagt dybtfølte bekendelser, og i hjemmene arbejdede man på at frelse dem, som var en nærmest og kæreste. Ofte lød der alvorlig forbøn, Overalt var der mennesker, som bad til Gud i dyb sjæleangst. Mange kæmpede hele natten i bøn for at få forvisning om, at deres synder var forladt, eller for at bede om, at deres slægtninge eller naboer måtte blive omvendt. Den ærlige og oprigtige tro blev belønnet, og hvis Guds folk havde fortsat med at være ligeså ivrige i bøn foran nådens trone, ville de have opnået en meget større erfaring end de nu har. Der er for lidt bøn, for lidt modvilje mod synden, og mangel på en virkelig levende tro, det er årsagen til at der er så mange uden den nåde der er tilgængelig ved vor nådige Frelser, i så rigelige mængder.