I Åbenbaringens 17. kapitel omtales Babylon som en kvinde, en skikkelse, som i Bibelen benyttes, som symbol på en menighed, idet en uskyldig kvinde symboliserer en ren menighed og en utugtig kvinde en frafalden menighed. Der siges at Babylon er en skøge og profeten så at hun var beruset af blod fra de hellige og martyrerne. Når Babylon beskrives på denne måde repræsenterer det den katolske kirke, den faldne kirke der har forfulgt Kristi efterfølgere. Men skøgen Babylon har døtre der følger hendes eksempel, disse repræsenterer de kirker der klynger sig til de katolske doktriner og som følger hendes verdslige praksis. Den anden engel omtaler disse som faldne.