Kampen mellem Kristus og Satan kapitel 16. 182.     Fra side 244 i den engelske udgave.tilbage

Ventetiden!

Ondskabens fyrste kæmper for hver tomme jord, som Guds folk tilbagelægger på deres rejse mod den himmelske stad. I hele kirkens historie er der aldrig blevet fuldført nogen reformation uden betydelig modstand. Således var det også på Paulus' tid. Hver gang apostelen grundlagde en menighed, var der nogle, som påstod, at de var blevet troende, men som samtidig indførte vranglære, som, hvis den fik lov til at stå uimodsagt, ville ende med at forjage kærligheden til sandheden. Også Luther havde mange vanskeligheder og bekymringer, som forårsagedes af fanatikere, som hævdede, at Gud havde talt direkte gennem dem, og som derfor satte deres egne ideer og meninger højere end Bibelens vidnesbyrd. Mange, som manglede tro og erfaring men som var fulde af indbildskhed og elskede at høre eller fortælle nyt, lod sig bedrage af de nye læreres store ord, og de forenede sig med Satans redskaber og forsøgte sammen med dem at nedrive det, som Gud havde tilskyndet Luther til at opbygge. Brødrene Wesley og flere andre, hvis indflydelse har været til velsignelse for verden, mødte ustandselig Satans hjælpere.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.