Skriftstedet "2300 aftener og morgener; så skal helligdommen komme til sin ret igen!" (Dan 8,14), havde været grundlaget for og den bærende pille i adventtroen. Alle de, der troede på Herrens snare komme, var fortrolige med disse ord. Denne profeti havde lydt fra tusinder af læber som et udtryk for deres tro. Alle havde en følelse af, at deres lyseste forventninger og deres mest dyrebare forhåbninger var knyttet til de begivenheder, som var forudsagt heri. Det var blevet påvist, at disse profetiske dage ville slutte i efteråret 1844. I lighed med den øvrige kristenhed mente adventisterne på den tid, at jorden eller en del af den var helligdommen. De havde den opfattelse, at helligdommens renselse var jordens renselse med ild på den yderste dag, og at dette ville ske ved Kristi genkomst. Heraf drog de den slutning, at Kristus ville komme igen i 1844.