Tjenesten i den jordiske helligdom faldt i to afsnit, præsterne forrettede til daglig tjeneste i det hellige, men en gang om året udførte ypperstepræsten en særlig forsoningstjeneste i det allerhelligste for at rense helligdommen. Dag efter dag førte den angrende synder sit offer hen til tabernaklets dør, lagde sin hånd på offerdyrets hoved, bekendte sine synder og overførte dem billedligt fra sig selv til det uskyldige dyr. Derefter blev dyret slagtet, og blodet eller kødet blev af præsterne båret ind i det hellige. Disse ceremonier symboliserede syndens overførelse fra den angrende til helligdommen. Således foregik tjenesten dag efter dag året igennem. På denne måde blev Israels synder overført til helligdommen, og det blev nødvendigt at udføre en særlig tjeneste for at fjerne dem.