Det fastsatte tidspunkt var imidlertid overskredet, og Herren var ikke kommet. De troende vidste, at Guds ord ikke kunne slå fejl, så de måtte have fortolket profetien forkert, men hvori lå fejlen? Mange huggede i ubesindighed den vanskelige knude over ved at benægte, at de 2300 dage sluttede i 1844. Den eneste grund, der kunne gives for at indtage et sådant standpunkt, var, at Kristus ikke var kommet på det tidspunkt, de havde ventet ham, De gjorde gældende, at hvis de profetiske dage var sluttet i 1844, ville Kristus være vendt tilbage for at rense helligdommen ved at rense jorden med ild, og da han ikke var kommet, kunne disse dage altså ikke være endt.