Menneskene kan ikke ustraffet forkaste de advarsler, som Gud i sin nåde sender dem. På Noas tid blev der sendt verden et budskab fra Himmelen, og menneskenes frelse var afhængig af den måde, som de behandlede dette budskab på. Da de forkastede advarselen, blev Guds Ånd fjernet fra den syndige slægt, og de omkom i syndflodens vande. På Abrahams tid ophørte nåden med at tale til de ugudelige indbyggere i Sodoma, og med undtagelse af Lot, hans hustru og to døtre, blev de alle sammen tilintetgjort af den ild, som faldt ned fra himmelen. Det gik på samme måde på Kristi tid. Guds Søn havde sagt til de vantro jøder i den slægt "Se, jeres huse bliver forladt og overladt til jer selv!" Matt 23,38. Med henblik på de sidste dage siger den samme almægtige Gud om de mennesker, som "ikke tog imod kærlighed til sandheden, så de kunne blive frelst." Derfor sender Gud over dem en vildførende magt, så de tror løgnen, for at de skal rammes af dommen, alle de, som ikke troede sandheden, men fandt behag i uretfærdigheden." 2Tess. 2,10-12. Når de forkaster Guds ords undervisning, tager Gud sin Ånd bort og overlader dem til de vildfarelser, som de elsker.