Selv da forholdene i kirken var bedst, bestod dens medlemmer ikke udelukkende af trofaste, rene og oprigtige mennesker. Vor frelser lærte, at mennesker, som synder med forsæt, ikke skal optages i menigheden; og dog udvalgte han mænd med en mangelfuld karakter og lod dem nyde godt af sin undervisning og sit eksempel for at give dem lejlighed til, at se deres fejl og rette dem. Der fandtes en forræder imellem de tolv apostle. Judas blev ikke valgt på grund af sine karaktermangler, men på trods af dem. Han blev optaget blandt disciplene, for at han skulle lære af Kristi undervisning og eksempel, hvori en kristelig karakter består, og blive tilskyndet til at indse sine fejl. Angre og ved Guds nåde lutre sin sjæl i lydighed imod sandheden. Men Judas vandrede ikke i det lys, som Gud i sin nåde lod skinne på ham. Han åbnede vejen for Satans fristelser ved at hæge om synden. Hans onde karaktertræk blev det fremherskende hos ham. Han lod mørkets magter få kontrollen over sit sind og blev vred, når han blev irettesat for sine fejl. Dette førte til, at han begik den frygtelige forbrydelse at forråde sin Mester.