Apostlene stødte også på menighedsmedlemmer, som bekendte sig til at være gudfrygtige, samtidig med at de hemmeligt plejede synden. Ananias og Safira optrådte som bedragere, da de foregav at bringe Gud et udelt offer, mens de begærligt beholdt en del selv. Sandhedens ånd afslørede disse hykleres sande karakter for apostlene, og Guds domme fjernede denne mørke plet fra menigheden. Dette umiskendelige bevis på, at Kristi ånd ransagede menigheden, slog hyklerne og synderne med rædsel. De kunne ikke blive ved at færdes sammen med mennesker, som i vandel og karakter til stadighed repræsenterede Kristus.