Hver gang kirken har opnået verdslig magt har den benyttet denne til at straffe dem, der ikke troede på dens læresætninger. De protestantiske kirker, har fulgt romerkirkes eksempel ved at slutte forbund med verdslige magter, har derved røbet et lignende ønske om at indskrænke trosfriheden. Et eksempel på dette finder vi i den engelske statskirkes langvarige forfølgelse af anderledes tænkende. I det sekstende og syttende århundrede blev tusinder af præster, som havde afvigende meninger, tvunget til at forlade deres kirker, og mange både gejstlige og lægfolk blev idømt bøder eller fængsel. Adskillige blev først pint og led derpå martyrdøden. Dyret med to horn "får alle både små og store, rige og fattige, frie og trælle, til at give sig selv et mærke på deres højre hånd eller på deres pande, for at ingen skal kunne købe og sælge uden den, som har mærket dyrets navn eller dets navns tal". Åb 13,16-17. Dette er det mærke, den tredje engel advarer imod.