Romerkirken har ikke opgivet sin fordring på overhøjhed, og når verden og de protestantiske kirker anerkender den sabbat eller helligdag, romerkirken har indført, og forkaster bibelens sabbat, anerkender de derved denne fordrings berettigelse. De kan henvise til, at traditionernes og kirkefædrenes myndighed støtter denne ændring, men hvis de gør det, glemmer de det princip, som skiller dem fra romerkirken at "Bibelen og Bibelen alene er protestanternes religion". Katolikken kan se, at protestanterne bedrager sig selv og forsætligt lukker øjnene for sagens kendsgerninger. Når bevægelsen for den tvungne helligholdelse af søndagen får vind i sejlene, vil katolikkerne kunne fryde sig, for så kan de være sikre på, at hele den protestantiske verden snart vil flokkes om romerkirkens banner.