Ærkefjenden tilskriver således menneskets skaber og velgører sine egne egenskaber. Gud er kærlighed, og alt, hvad han skabte, var rent, helligt og smukt indtil det første oprør bevirkede, at synden fik indpas. Satan selv er den fjende, som frister mennesker til at synde og derefter gør sit bedste for at tilintetgøre dem. Når han er sikker på sit offer, fryder han sig over den ødelæggelse, han har frembragt. Hvis han fik lov, ville han fange hele menneskeheden i sine snarer. Hvis den himmelske magt ikke greb ind, ville ikke en eneste af Adams sønner eller døtre undslippe.