De foregivne gæster fra åndeverdenen kommer somme tider med advarende ord og varsler, som viser sig at være rigtige. Når de så har skaffet sig tillid, fremkommer de med lærdomme, som direkte undergraver troen på Bibelen. Med en tilsyneladende dyb interesse for deres venners jordiske velfærd lister de nogle af de farligste vildfarelser ind i deres sind. Den kendsgerning, at de somme tider fortæller noget, der er sandt, og til tider er i stand til at forudsige kommende begivenheder, giver deres meddelelser en tilsyneladende troværdighed, og deres falske lære modtages af den store mængde lige så beredvilligt og bliver troet lige så ubetinget, som om det var Bibelens helligste sandheder. Guds lov tilsidesættes, nådens Ånd foragtes, og pagtens blod regnes for noget vanhelligt. Ånderne benægter Kristi guddommelighed og regner sig selv for lige med selve Skaberen. Således viderefører den store oprører under ny forklædning sin kamp imod Gud, den kamp, der begyndte i Himmelen og i næsten seks tusind år er blevet fortsat her på jorden.