Dette skriftsted Åb. 18,1-4 henviser til et tidspunkt, da det budskab om Babylons fald, som blev bragt af den anden engel i Åbenbaringens 14. kapitel (8 vers), skal gentages med tilføjelse af en omtale af den fordærvelse, som har trængt sig ind i menighederne siden 1844. Her beskrives den religiøse verdens forfærdelige tilstand. Med alle de forkastede sandheder er deres sind blevet formørket og deres hjerter hårdere, indtil de til sidst er forhærdede i vantro. De vil lade hånt om de advarsler, som Gud har givet dem, og vil fortsætte med at træde på et af de ti bud, indtil de til sidst begynder at følge dem, der helligholder det. Kristus tilsidesættes ved den foragt, som vises hans ord og hans folk. Når spiritismens lære anerkendes af kirkerne, fjernes de hæmmende bånd, som har været lagt på det kødelige hjerte, og mennesker vil benytte religionen som en kappe til at dække over de hæsligste synder. Troen af spiritistiske manifestationer åbner døren for forførende ånder og djævles lærdomme, og onde engles indflydelse vil da gøre sig gældende i de forskellige trossamfund over hele landet.