Kampen mellem Kristus og Satan kapitel 33. 326.     Fra side 424 i den engelske udgave.tilbage

Det høje råb!

Den tredje engels budskab vil blive forkyndt på samme måde. Når den tid kommer, da det skal forkyndes med stor kraft, vil Herren benytte sig af ydmyge redskaber og vejlede de mennesker, som vier sig til at tjene ham. Disse tjenere vil i højere grad blive skikket til deres gerning ved Helligåndens salvelse end ved skoleuddannelse. Troende og gudfrygtige mænd vil føle sig kaldet til med hellig iver at forkynde de ord, som Gud giver dem. De vil afsløre Babylons synder. Alt vil blive afsløret de frygtelige resultater af at gennemtvinge kirkeledernes forordninger ved de borgerlige myndigheders hjælp, spiritismens fremmarch og romerkirkens hemmelige, men hurtige fremgang. Disse højtidelige advarsler vil gøre et dybt indtryk på menneskene. Tusinder og atter tusinder, som aldrig før har hørt lignende ord, vil lytte opmærksomt. Opfyldt af undren vil de lytte til vidnesbyrdet om, at Babylon er kirken, som er faldet på grund af sine vildfarelser og synder og på grund af sin forkastelse af den sandhed, som blev sendt den fra Himmelen.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.