Når striden breder sig til nye slagmarker og folks opmærksomhed henledes, på Guds forhånede lov, vil Satan for alvor komme i aktivitet. Budskabets kraft vil kun gøre vreden endnu større hos dem, der nægter at tro det. Gejstligheden vil gøre sig næsten overmenneskelige anstrengelser for at spærre vejen for lyset, af frygt for at det skal komme til at skinne på deres hjord. De vil bruge alle til rådighed stående midler for at hindre diskussion om disse betydningsfulde emner. Kirken vil til sidst bede de civile myndigheder om hjælp, og på dette punkt vil katolikker og protestanter slutte sig sammen. Når den bevægelse, som går ind for den tvungne helligholdelse af søndagen, blive dristigere og stiller skærpede krav, vil det blive forlangt, at de, der adlyder Guds bud, skal dømmes efter landets love. De vil blive truet med bøder og fængselsstraffe, og; nogle vil få tilbudt høje stillinger eller andre goder, mod at de til gengæld afsværger deres tro. Men de svarer uden vaklen: "Vis os vor vildfarelse ved hjælp af Guds ord!" det samme svar, som Luther gav under lignende omstændigheder. De, der står anklaget, fremfører et kraftigt forsvar for sandheden, og nogle af deres tilhørere lader sig overbevise af dem og beslutter sig til for fremtiden at adlyde alle Guds bud. På den måde bringes lyset til tusinder, som ellers aldrig ville have fået kendskab til disse sandheder.