Kampen mellem Kristus og Satan kapitel 35. 348.     Fra side 452 i den engelske udgave.tilbage

Guds folk befries!

Når det tidspunkt, som er fastsat i loven, nærmer sig, vil folk sammensværge sig for at udrydde den forhadte sekt. Det vil blive besluttet i løbet af en nat at slå et afgørende slag, som fuldstændig skal kvæle den røst, som protesterer og irettesætter. Guds folk, nogle i fængselsceller og andre skjult på ensomme steder i bjerge og skove beder stadig om Guds beskyttelse, mens flokke af bevæbnede mænd, som tilskyndes af hærskarer af onde engle, overalt forbereder det dødbringende slag. Med triumfskrig, hånsord og spotske udbrud skal onde mænd lige til at styrte sig over deres bytte, men i det samme sænker et mørke, der er dybere end nattens mulm, sig over jorden. Derpå dannes der en regnbue, som skinner af herlighed fra Guds trone, tværs over himmelen, og den synes at omkredse enhver af de bedende grupper. De vrede menneskemasser gør pludselig holdt. Deres hånlige råb dør bort. De har glemt dem, der var genstand for deres morderiske raseri. Opfyldt af bange anelser stirrer de på symbolet på Guds pagt og længes efter at finde ly for dets blændende glans.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.