En talløs engleskare ledsager ham og synger lovsange med himmelsk melodi. Himmelrummet synes opfyldt af strålende skikkelser titusinde titusinder og tusinde tusinder. Ingen menneskelig pen kan beskrive dette skue, ingen dødelig kan fatte dets herlighed. Da den levende sky kommer nærmere, ser hvert øje Livets fyrste. Ingen tornekrone vansirer nu dette hellige hoved, men herlighedens krone hviler på hans hellige pande. Hans åsyn overstråler middagssolens blændende glans, "Og på sin kappe, på sin lænd, har han et navn skrevet: KONGERNES KONGE og HERRERNES HERRE!" Åb 19,16.