De spotske ord er forstummet. Læber, der er vant til at lyve, tier af frygt. Våbenlarmen og kamptumlen stilner af, og "hver en støvle, der tramper i striden, og kappen, der søles i blod" skal snart tilintetgøres. (Es 9,5.) Der høres kun dæmpet bøn, gråd og klage. Læber, som før spottede, udbryder: "Hans vredes store dag er kommet; hvem kan da bestå?" De gudløse vil hellere begraves under bjergenes stenmasser end møde ham, som de har foragtet og forkastet.