De kender den stemme, som gennemtrænger de dødes ører. Hvor ofte har den ikke blidt og kaldende opfordret dem til at angre! Hvor ofte har de ikke hørt den i en vens, en broders eller i Frelserens rørende bønner! Ingen anden kunne være så fordømmende og truende som denne stemme, der så længe har bedt dem: "Vend om, vend om fra eders onde veje! Hvorfor vil I dø?" Ez. 33,11. De ønsker brændende, at det havde været en fremmedes stemme, de hørte! Jesus siger: "Fordi jeg råbte og I stod imod, jeg vinkede og ingen ænsede det, men I lod hånt om alt mit råd og tog ikke min revselse til jer." Ordsp. 1,24-25. Den stemme vækker minder, som de gerne ville udslette. Minder om advarsler, som de lod hånt om, tilbud, som de afslog, og løfter, som de foragtede.