Med forfærdende tydelighed mindes præster og rådsherrer begivenhederne på Golgata. Gysende af gru husker de, hvorledes de med djævelsk fryd rystede på hovedet og udbrød: "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge! Lad ham nu stige ned af korset, så vil vi tro på ham. Han har sat sin lid til Gud; lad ham nu udfri ham, hvis han har velbehag i ham." Matt 27,42-43.