Frelseren fører ham hen til livets træ, plukker dets skønne frugt og byder ham spise deraf. Han ser sig om og betragter den store skare af hans slægt, som er blevet frelst og befinder sig i Guds Paradis. Så lægger han sin skinnende krone for Jesu fødder, kaster sig til Frelserens bryst og omfavner ham. Han rører guldharpens strenge, og Himmelens hvælvinger giver genlyd af den jublende sang: "Værdig, værdig, værdig er Lammet, det slagtede, som atter lever." Også hans slægtninge istemmer sangen, kaster deres kroner for Frelserens fødder og bøjer sig for ham i tilbedelse.