De står foran tronen i klædninger, som er kosteligere end de dragter, jordens mægtigste nogensinde har været iført. De bærer kroner, som er mere pragtfulde end nogen, som har smykket en jordisk konges hoved. Smertens, og sorgens dage er for evigt forbi. Himmelens, konge har tørret tårerne af alle øjne. Enhver årsag til sorg er blevet fjernet. Mens de svinger med palmegrene, synger de en smuk og melodiøs lovsang, Alle stemmer i, indtil lovsangen hæver sig op mod Himmelens hvælvinger: "Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet." Og alle Himmelens beboere svarer i kor: "Amen! Lov og ære og visdom og tak og pris og kraft og styrke tilkommer vor Gud i evighedernes evigheder!" Åb 7,10. og 12.