De frelste istemmer en lovsang, som bliver ved at give genlyd under himmelens hvælvinger: "Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på tronen og Lammet." Og engle og serafer tager del i hyldesten. Efter at de frelste har set Satans magt og ondskab, har de som aldrig før forstået, at kun Kristi magt kunne gøre dem til sejrvindere. I hele denne lysende skare er der ikke en, som giver sig selv æren for sin frelse, der er ikke en, som tror, at frelsen er opnået i kraft af egen, magt og godhed. Der siges intet om, hvad de har udrettet og lidt, men emnet i hver sang og grundtonen i hver lovsang er, at frelsen tilhører Gud og Lammet.