Han udholdt korset uden at ænse skammen for at få den glæde, der ventede ham ved at føre mange sønner og døtre til herlighed. Og skønt sorgen og skammen var ufattelig stor, er glæden og herligheden dog endnu større. Han betragter de frelste, som er fornyede i hans billede, idet hvert hjerte bærer det guddommeliges fuldkomne præg og hvert ansigt genspejler deres Konge. I dem ser han resultatet af sin sjæls kval, og han er tilfreds. Med en stemme, som når ud til alle, både retfærdige og gudløse, siger han: "Se, hvad jeg løskøbte med mit blod! For dem led jeg, og for dem døde jeg, at de måtte være hos mig i evighed." Og en lovsang hæver sig fra de hvidklædte, der står omkring tronen: "Værdig er Lammet, det slagtede, til at få kraft og rigdom og visdom og styrke og pris, og ære og lov!" Åb 5,12.