Pavernes og præsternes lære havde fået menneskene til at betragte Gud, ja selv Kristus, som strenge, tungsindige og usympatiske. Man hævdede, at Frelseren var så blottet for medfølelse for mennesket i dets syndige tilstand, at det var nødvendigt at bede præster og helgener om at være mæglere. De mennesker, som var oplyst af Guds ord, længtes efter at vise disse sjæle hen til Jesus som deres medfølende, kærlige frelser, der står med åbne arme og indbyder alle til at komme til ham med deres synd, bekymringer og træthed. De længtes efter at rydde alt det af vejen, som Satan havde stablet op for at hindre menneskene i at se Guds løfter og komme direkte til Gud, bekende deres synder og finde tilgivelse og fred.