Jo mere kendskab han fik til pavedømmets vildfarelser, jo mere energisk forkyndte han Bibelens lære. Han blev klar over, at romerkirken havde ophøjet menneskelige traditioner på bekostning af Guds ord. Han var en dygtig og alvorlig lærer og en veltalende prædikant og praktiserede de sandheder han forkyndte, i det daglige liv. Hans kendskab til skriften, hans skarpe logik, hans rene vandel, hans retskaffenhed og hans ukuelige mod bevirkede, at han nød almindelig agtelse og tillid. En stor del af befolkningen blev utilfredse med deres hidtidige tro, da de så de synder, som blev begået inden for romerkirken. De lagde ikke skjul på, at de var glade for de sandheder, som Wiclif havde bragt frem for dagens lys. Men pavekirkens repræsentanter blev rasende, da de opdagede, at denne reformator øvede større indflydelse end de selv.