Ved et nyt dekret havde paven lovet aflad til alle, der på deres knæ ville stige op ad "Pilatus trappe" Luther klatrede en dag fromt op ad disse trin, da der pludselig lød en tordenlignende røst, som sagde til ham: "Den retfærdige skal leve af tro." Rom 1,17. Han sprang op og skynde sig bort derfra, opfyldt af skam og rædsel. Denne bibeltekst mistede aldrig sin magt over hans sjæl. Fra den tid så han klarere end nogensinde vildfarelsen ved at stole på, at menneskegerninger kan frelse, og nødvendigheden af tro på Kristi fortjeneste. Hans øjne var blevet åbnet, og aldrig mere skulle de tillukkes for pavevældets djævelske bedrag. Da han vendte sit ansigt bort fra Rom, var også hans hjerte vendt bort derfra, og fra den tid blev adskillelsen stadig større, indtil han helt afbrød forbindelsen med pavekirken.