Luthers fader var en stærk og handlekraftig natur og meget karakterfast, ærlig, beslutsom og redelig. Han veg aldrig fra, hvad han anså for sin pligt, hvad følgerne så end kunne blive. Hans helt igennem sunde fornuft fik ham til at betragte klostervæsnet med mistillid. Han var meget utilfreds med, at Luther uden hans samtykke lod sig optage i et munkekloster, og det varede to år, før faderen forsonede sig med sin søn, og selv da blev hans opfattelse ved at være den samme.