Denne vidtrækkende interesse vakte i endnu højere grad de pavelige myndigheders frygt. Luther modtog en befaling om at fremstille sig i Rom for at besvare anklagen for kætteri. Denne stævning fyldte hans venner med skræk. De kendte udmærket godt den fare, som truede ham i den fordærvede by, der allerede havde drukket af Jesu martyrers blod. De protesterede mod hans rejse til Rom og bad om, at han måtte blive forhørt i Tyskland. Denne ordning blev endelig gennemført, og pavens sendebud blev udnævnt til at overvære retssagen. I de instrukser, som paven meddelte denne embedsmand, blev det fastslået, at Luther allerede var erklæret for kætter. Hvis Luther skulle forblive standhaftig og det ikke lykkes pavens udsending at knække ham, blev han bemyndiget til, at erklære ham fredløs, i enhver del af Tyskland og at forvise og bandlyse ham, samt at udelukke alle fra kirken der havde sluttet sig til ham.