Man havde bestemt Augsburg til at være skueplads for retssagen, og reformatoren begav sig af sted til fods for at rejse derhen. Man nærede alvorlig frygt for hans sikkerhed. Der var åbenlyst fremkommet trusler om, at han ville blive pågrebet og myrdet undervejs, og hans venner bad ham om ikke at vove forsøget. De bønfaldt ham endog om for en tid at forlade Wittenberg og søge sikkerhed hos dem, som ville beskytte ham. Men han ville ikke forlade den stilling, hvor Gud havde sat ham. Han måtte vedblive med trofast at opretholde sandheden, hvor meget stormene end rasede om ham. Han sagde: "Jeg er ligesom Jeremias en stridens og kampens mand; men jo mere de forøger deres trusler, jo større er min glæde. De har allerede ødelagt min ære og mit rygte. Kun en ting er tilbage; det er mit elendige legeme; lad dem kun tage det, de vil på den måde forkorte mit liv med nogle få timer. Men hvad min sjæl angår, så kan de ikke tage den. Den, som ønsker at forkynde Kristi ord for verden må vente døden hvert øjeblik."