Efterretningen om Luthers ankomst til Augsburg var en stor tilfredsstillelse for det pavelige sendebud. Denne besværlige kætter, som vakte hele verdens opmærksomhed, syntes nu at være i Roms magt, og pavens udsending besluttede, at han ikke skulle få lov at undslippe. Reformatoren havde forsømt at sikre sig ved et frit lejde. Hans venner tilskyndende ham til ikke at vise sig for pavens udsending uden dette, og de påtog sig selv at fremskaffe det fra kejseren. Det var den gejstliges hensigt at tvinge Luther til, om muligt, at tilbagekalde sine ord, eller hvis dette ikke lykkedes, da at få ham ført til Rom for at dele skæbne med Hus og Hieronymus. Derfor forsøgte han gennem sine hjælpere at overtale Luther til at træde frem uden et sikkert lejde og stole på hans barmhjertighed. Dette afslog reformatoren bestemt. Først da han havde modtaget det dokument, der tilsagde ham kejserens beskyttelse, trådte han frem for den pavelige udsending.