I den skole, hvortil Luther blev sendt som barn, blev han behandlet hårdt, ja, ligefrem brutalt. Hans forældre var så fattige, at han på vej fra sit hjem til skolen i en anden by en tid var nødt til at synge ved dørene for at skaffe sig føden, og ofte led han sult. De mørke og overtroiske forestillinger om gudsfrygt, som dengang var almindelige, opfyldte ham med skræk. Han lå tit vågen om natten og med et sorgfuldt sind, så han med bæven frem til en mørk fremtid. Han opfattede Gud som en streng, ubønhørlig dommer, og ikke som en kærlig himmelsk Fader. Men trods så mange og store hindringer hastede Luther standhaftigt fremad mod det høje mål af moralsk og åndelig fuldkommenhed, som virkede dragende på hans sjæl.