Fyrsten afslog at sende Luther til Rom eller at forvise ham fra sine riger. Kurfyrsten så, at der var almindeligt forfald i samfundets moralske forhold. Der tiltrængtes et stort reformarbejde. De indviklede og kostbare foranstaltninger for at hindre og straffe forbrydelser ville være unødvendige, hvis mennesker blot erkendte og adlød Guds krav, og hvad en oplyst samvittighed tilsagde dem. Han så, at Luther arbejdede for gennemførelse af dette, og hemmeligt frydede han sig over, at man mærkede en bedre indflydelse i kirken.