Luther bekendtgjorde offentligt sin beslutning om for evigt at forlade romerkirken. I overværelse af offentligheden brændte Luther pavens, dekret samen med kirkelovene og visse skrivelser, som støttede den pavelige magt. Ved denne gerning stadfæstede Luther sit endelige brud med Romerkirken, og erklærede at der fra nu af var krig mellem ham og paven. Paven havde truet Luther med bandlysning hvis han ikke tilbagekaldte, og nu blev truslen fuldbyrdet. Et nyt dekret blev udsendt, som erklærede reformatoren for endeligt udelukket af den romerske kirke, fordømte ham som forbandet af Himmelen og indesluttede alle dem, der tog imod hans lære, i den samme fordømmelse. Den vældige strid var i fuld gang.