I Erfurt blev Luther modtaget med æresbevisninger. Omgivet af beundrende skarer drog han gennem de gader, hvor han så ofte havde vandret med tiggerposen. Han blev indstændigt opfordret til at prædike selv om det var blevet ham forbudt at gøre dette, men pavens udsending gav ham tilladelsen, og klosterbroderen, som engang havde været den, der udførte klostrets ringeste arbejde, besteg nu prædikestolen.