Derefter gik han over til selve spørgsmålet og erklærede, at hans udgivne værker ikke alle var af samme art. I nogle af dem havde emnet været tro og gode gerninger, og selv hans fjender havde erklæret dem for ikke blot uskadelige, men nyttige. At tilbagekalde disse ville være at fordømme sandheder, som alle parter var enige om. Den næste kategori bestod af skrifter, som afslørede pavevældets fordærvelse og misbrug. At tilbagekalde disse skrifter ville styrke Roms tyranni og bane vej for megen og stor ugudelighed. I den tredje art af sine bøger havde han angrebet personer, som havde forsvaret bestående onder. Med hensyn til disse indrømmede han frimodigt, at han havde optrådt mere voldsomt, end det var passende. Han ville ikke hævde at være uden fejl, men selv disse bøger kunne han ikke tilbagekalde, thi en sådan fremgangsmåde ville gøre sandhedens fjender dristigere, og de ville så gribe lejligheden til at underkue Guds folk med endnu større grusomhed.