Da det rygtedes i Worms, at Luther skulle stilles for rigsdagen, vakte det almindelig ophidselse. Aleander, den pavelige udsending, hvem denne sag var blevet særligt betroet, blev forfærdet og rasende. Han forudså, at resultatet ville blive katastrofalt for den pavelige sag. At anstille undersøgelser i en sag, hvor paven allerede havde afsagt en dom om fordømmelse, ville være at vise foragt for den regerende paves myndighed. Desuden var han ængstelig for, at denne mands veltalende og dygtige argumenter skulle få held til at få mange af fyrsterne til at forkaste pavens sag. Derfor gjorde han de mest indtrængende indvendinger over for Karl mod, at Luther kom til Worms. Den pavelige udsendings indvendinger, fik kejseren til at indvillige. Han skrev til kurfyrsten, at hvis Luther ikke ville tilbagekalde sine udtalelser, måtte han blive i Wittenberg.