Men Aleander var ikke tilfreds med denne sejr, men arbejdede med al sin magt og list på at sikre sig Luthers domfældelse. Med en ihærdighed, der var en bedre sag værdig, bestormede han derfor fyrster, gejstlige og andre medlemmer af forsamlingen, idet han beskyldte reformatoren for, ophidselse til oprør, ugudelighed og blasfemi. Men den heftighed og lidenskab; som pavens udsending lagde for dagen, afslørede alt for tydeligt, af hvilken ånd han blev drevet frem. Flertallet af rigsdagen var mere end nogensinde tilbøjeligt til at se velvilligt på Luthers sag.