Mange af pavens tilhængere forlangte at tilsagnet om Luthers sikkerhed ikke skulle respekteres. De sagde at Rhinen skulle modtage hans aske ligesom den havde modtaget asken fra Johan Huss. Rygter om anslagene mod Luther spredtes viden om og forårsagede stor ophidselse i hele byen. Reformatoren havde fået mange venner, som kendte Roms forræderiske grusomhed mod alle, der vovede at afsløre dets fordærvelse, og besluttede, at han ikke skulle blive offer for den. Hundreder af adelsmænd forpligtede sig til at beskytte ham. Ikke så få erklærede åbenlyst det kejserlige budskab for at være bevis på en svag underdanighed over for Rom herskermagt. På husenes porte og på de offentlige pladser blev der slået plakater op, hvoraf nogle fordømte og andre støttede Luther. På en af dem stod blot vismandens betydningsfulde ord: "Ve dig, du land, hvis konge er en dreng!" Præd. 10,16. Folkets begejstring for Luther i hele Tyskland overbeviste både kejseren og rigsdagen om, at enhver uretfærdighed mod ham ville bringe rigets fred i fare, ja, selve tronens sikkerhed.