Frederik af Sachsen vedligeholdt en beregnet tilbageholdenhed, hvorved han omhyggeligt skjulte sine virkelige følelser for reformatoren, mens han samtidig med utrættelig vagtsomhed overvågede ham og vogtede på alle hans og hans fjenders bevægelser. Men der var mange, som ikke gjorde forsøg på at skjule deres, sympati for Luther. Han fik besøg af fyrster, grever, baroner og andre fornemme personer, både lægfolk og gejstlige. Folk stirrede på ham, som om han var mere end et menneske. Selv de, som ikke havde tiltro til hans læresætninger, kunne ikke lade være med at beundre den ophøjede retskaffenhed, som tilskyndende ham til hellere at trodse døden end handle mod sin samvittighed.