Både venner og fjender blev til sidst overbevist om, at yderligere bestræbelser for en forsoning ville være unyttige. Hvis reformatoren havde givet efter på et eneste punkt, ville Satan og hans hær have vundet sejr. Men hans urokkelige fasthed var midlet til at frigøre kirken og begynde en ny og bedre tidsalder. Denne ene mand, som vovede at tænke og handle for sig selv i religiøse spørgsmål, skulle få indflydelse på kirken og verden ikke blot i sin egen tid, men i alle fremtidige slægtled. Hans fasthed og troskab ville lige til tidernes ende komme til at styrke alle, der måtte gennemgå de samme erfaringer. Guds magt og majestæt hævede sig over menneskers råd, over Satans vældige magt.