På kejserens foranledning fik Luther snart befaling til at vende hjem, og han vidste, at denne ordre hurtigt ville efterfølges af hans domfældelse. Truende skyer hang over hans vej, men da han forlod Worms, var hans hjerte fuldt af lov og pris. Han sagde: "Djævelen selv bevogtede pavens fæstning, men Kristus har lavet en åbning i muren, og Satan var; nødt til at indrømme, at Herren er stærkere end han." På rejsen fra Worms var modtagelsen af Luther endnu mere smigrende, end da han rejste derhen. Fyrstelige gejstlige bød den bandlyste munk velkommen, og civile myndigheder ærede den mand, som kejseren havde fordømt.