Inden for Wartburgs venlige mure glædede Luther sig en tid ved at være befriet fra kampens hede og tummel. Men længe kunne han ikke føle sig tilfredsstillet ved ro og hvile! Vant som han var til et liv i virksomhed og hårde kampe, kunne han kun dårligt udholde at være ledig. I disse ensomme dage tegnede kirkens tilstand sig for ham, og han udbrød fortvivlet: "Ak! Der er ingen på denne Guds vredes sidste dag, som kan stå som en mur for Herren og frelse Israel!"