Nu var det kejserlige parti overbevist om, at de kristne fyrster ville holde den lov der var blevet vedtaget. Men de glemte at Guds folk betragte den hellige skrift som hævet over alle menneskelige læresætninger og fordringer. De vidste, at hvor som helst dette princip blev godkendt, ville pavedømmet til sidst blive omstyrtet. De gejstlige der kun betragter de synlige ting, smigrede de sig med, at kejserens og pavens sag var stærk og reformationens svag.