Katolikkerne frydede sig. De optrådte i stort antal i Speyer og åbenbarede tydeligt deres fjendskab mod reformatorerne og alle, som støttede dem. Melanchthon sagde: "Vi er verdens udskud og fejeskarn, men Kristus vil se til sit folk og bevare det." Det blev forbudt de evangeliske fyrster, som var til stede ved rigsdagen, at lade evangeliet prædike, selv i deres egne boliger. Men Speyers befolkning tørstede efter Guds ord, og trods forbudet flokkedes tusinder ved de gudstjenester, som blev holdt i kurfyrsten af Sachsens kapel. |