Reformationen skulle komme i en endnu mere iøjnefaldende situation over for verdens mægtige. Kong Ferdinand havde afslået at høre på de evangeliske fyrster, men der blev tilstået dem en lejlighed til at fremstille deres sag over for kejseren og de forsamlede embedsmænd inden for kirke og stat. For at skaffe ro om de splittelser, som forstyrrede rigets fred, sammenkaldte Karl V året efter protesten i Speyer en rigsdag i Augsburg hvor han meddelte, at det var hans hensigt personligt at præsidere. De protestantiske ledere blev stævnet derhen. Store farer truede reformationen, men dens forkæmpere satte stadig deres lid til Gud og forpligtede sig til at holde fast ved evangeliet.