Kun få år var forløbet, siden munken fra Wittenberg stod ene i Worms foran rigsdagen. Nu stod i hans sted de ædleste og mægtigste fyrster i hele riget! Luther havde fået forbud mod at vise sig i Augsburg, men ved sine ord og i sin bøn havde han været til stede. "Jeg er lykkelig," skrev han, "at jeg har oplevet denne time, i hvilken Kristus offentligt er blevet herliggjort ved sådanne højbårne bekendere og i en så berømmelig forsamling." Således opfyldtes skriftens ord: "Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger uden at blues." Sl. 119,46.