Little Henry was soon taken very sick, and grew worse so fast that we were much alarmed. He lay in a stupid state; his breathing was quick and heavy. We gave remedies with no success. We then called in a person of experience in sickness, who said that his recovery was doubtful. We had prayed for him, but there was no change. We had made the child an excuse for not traveling and laboring for the good of others, and we feared the Lord was about to remove him. Once more we went before the Lord, praying that he would have compassion upon us, and spare the life of the child, and solemnly pledging ourselves to go forth trusting in God, wherever He might send us. {LS 106.2}


Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 14. 106.     Fra side 106 i den engelske udgave.tilbage

Kæmpe med fattigdom

Lille Henry blev snart meget syg og det blev hurtigt værre så at vi var meget foruroligede. Han var i en sløv tilstand; hans åndedrag var hurtig og heftig. Vi gav ham lægemidler uden held. Vi tilkaldte da en person med erfaring i sygdomme og han sagde at hans helbredelse var tvivlsom. Vi havde bedt for ham, men (107) der blev ingen forandring. Vi havde gjort barnet til en undskyldning for ikke at rejse eller arbejde for andre og vi frygtede at Herren var ved at fjerne ham. En gang gik vi frem for Herren og bad om han ville have medlidenhed med os og sparede barnets liv og lovede højtideligt os selv at gå ud, ved at stole på Gud, hvor han end måtte sende os.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.