Chapter 17—Encouraging Providences . Again I was called to deny self for the good of souls. We must sacrifice the company of our little Henry, and go forth to give ourselves unreservedly to the work. My health was very poor, and should I take my child, he would necessarily occupy a large share of my time. It was a severe trial, yet I dared not let him stand in the way of duty. I believed that the Lord had spared him to us when he was very sick, and that if I should let him hinder me from doing my duty, God would remove him from me. Alone before the Lord, with a sorrowful heart and many tears, I made the sacrifice, and gave up my only child to be cared for by another. {LS 120.1}


Livsskildringer af Ellen G. White kapitel 17. 120.     Fra side 120 i den engelske udgave.tilbage

Fremhjælpe forsynet

(120) Jeg blev atter kaldet til at fornægte selvet til gavn for sjæle. Vi måtte ofre samværet med vor lille Henry, så vi kunne give os selv uforbeholdent til arbejdet. Mit helbred var sølle og han ville nødvendigvis tage en stor del af min tid. Det var en hård prøvelse, alligevel vovede jeg ikke at lade barnet stå i vejen for min pligt. Jeg troede at Herren havde sparet ham til os, da han var meget syg og at hvis jeg skulle lade ham hindre mig i at gøre min pligt, ville Gud fjerne ham fra mig. Med sorgfuldt hjerte og mange tårer gjorde jeg alene et offer for Herren, og opgav mit eneste barn til en andens varetægt.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.